Stenlille jagtforening

Din lokale jagtforening

content12.png

Årsberetning fra Riffeludvalget 2019

Årsberetning fra Riffeludvalget ved generalforsamlingen 21/09-2019 v/Torben Hovmand

Jeg er så glad for at være en del af riffeludvalget og de aktiviteter, som riffeludvalget står for – altid præget af godt humør og en smule konkurrence. Jeg vil kort gennemgå udvalgets aktiviteter fra den forgangne periode:

 

1. Den 20. marts havde vi trofæaften. Formanden for Danmarks Jægerforbund Claus Lind var inviteret til at holde et foredrag om klovbærende vildt. Efter foredraget uddelte udvalget præmier blandt de ti indstillede opsatser – alt fra bukke til bavianer. Der var præmie til den mest specielle, den bedste udenlandske og den bedste danske bukkeopsats. Præmierne var sponseret af Hubertushuset.

 

2. Ingen riffeljagt uden indskydning – som sædvanligt på Vigersted skydebane. Der var mulighed for at skyde mærkeskydning og træne til riffelprøve mange gange i løbet af året.

 

3. For riffeljægeren er der en meget vigtig dato – og det er den 16. maj. Vi mødtes i foreningshuset og da indskrivningen sluttede, var der en del dyr. Hele tre stk. lå der på paraden, så det var en god åbningsdag. 30 personer deltog i den traditionelle morgensamling.

 

4. I løbet af vinteren havde Flemming og jeg den fornøjelse at blive inviteret til at holde en riffelaften for jagttegnseleverne. Vi fik mulighed for at vise de mange detaljer, man skal have styr på for at blive en god riffelskytte. Vi kom langt omkring og talte om projektilet, skydestilling, åndedræt, ballistik (læren om projektilers bevægelse) og selvfølgelig talte vi også meget om selve riflen.

 

5. Vi var på Hanebjerg Elgbane søndag den 16. juni. 13 skytter var klar til at prøve kræfter med elgbanen. Alle trænede flittigt til løbende elg. Der blev uddelt mærker i alle metaller.

 

6. Ved den årlige grillfest var vores aktivitet ”laser elgbane”. Mange prøvede kræfter med aktiviteten, og man kunne se hvordan de kæmpede med at hold sigtet på computerskærmen, som afslørede den mindste rystelse.

 

7. Foreningen var med i holdskydningen og i år den 7. september endte vi på en 3. plads. 10 skytter var med til at sikre den gode placering. Finn Nielsen blev Stenlilles bedste skytte og han fik en ottende plads i den samlede turnering.

 


Sluttelig vil jeg takke for det gode samarbejde og den store hjælpsomhed, der er i riffeludvalget.

I vores jagtforeningen

 

OBS OBS OBS
Jagttegnsunderviser

Vi søger en
ny underviser
til foreningens
jagttegnselever
Læs mere

--------------------------------------------
Meld dig ind i vores jagtforening her

-----------------------------------------------

Hent og se vores program for 2019

----------------------------------------------

 

Kommende aktiviteter

Jagthornsblæsning
Tor Nov 21, 2019 @18:30 - 01:00AM
Julefrokost
Fre Nov 22, 2019 @19:00 -
TeamLady
Man Nov 25, 2019 @19:00 -
Jagthornsblæsning
Tor Nov 28, 2019 @18:30 - 01:00AM
Jagthornsblæsning
Tor Dec 05, 2019 @18:30 - 01:00AM