Stenlille jagtforening

Din lokale jagtforening

content13.png

Jeg – en trendy jæger

Af Turit Skovborg

Jeg havde kortvarigt en følelse af at være en topmoderne kvinde for et par år siden, da det pludselig blev moderne at sylte rødbeder og ribs - noget jeg havde gjort i flere år - men den mode gik forholdsvis hurtigt over og tilbage stod jeg med mine sylteglas.
Men nu ser det ud til, at lykken endelig tilsmiler mig, for jeg er i den grad trådt ind i en trendy fritidsinteresse – helt uforvarende. Jeg kan forsikre om, at der slet ikke var trendsættende bagtanker ved det, da jeg allerede sidste forsommer henvendte mig i en af de lokale jagtforeninger for at finde ud af, hvor jeg kunne tage jagttegn. Og da jeg nogle måneder senere skulle af sted til mine første lektioner af jagtlæren, var jeg overbevist om, at jeg skulle sidde som den eneste kvinde blandt en masse mænd og overraskelsen var derfor stor, da jeg trådte ind i klasselokalet, hvor der sad fem mænd og fire kvinder.
Jeg rankede ryggen og tænkte, at så skulle det nok gå. Jeg skulle nok få det jagttegn. Også selvom kæresten, der selv er jæger, hårdnakket har påstået, at jeg slet ikke kan finde ud af det.
Det begyndte faktisk med kæresten, der fortalte om at gå på jagt, om naturoplevelserne og om at have tid for sig selv, mens man sad og ventede på byttet. Det lød tiltalende, og samtidig øjnede jeg også chancen for nogle fælles oplevelser. Da jagten så gik ind på råbukke 16. maj sidste år, fik jeg lov at komme med ham på jagt med strenge instrukser om at være stille. Hverken han eller resten af mine omgivelser tiltroede mig evner til at være stille så længe ad gangen, men faktisk var jeg eksemplarisk stille og lærte også efterhånden, at pludselige bevægelser er en dårlig idé.
Vi sad der i skydetårnet i regn og rusk på et tidspunkt af dagen, der af mange betegnes som nat, og der skete ikke ret meget – i hvert fald ikke med råbukkene, der åbenbart ikke gad at være ude i regnvejret. Til gengæld kom en fugleflok flyvende lige forbi mit venstre øre og jeg hørte naturens lyde på en hel ny måde.
Efter et par timer gav jægeren op, og vi gik hjem og satte kaffen over, for det næstvigtigste på denne dag var under opsejling. Jagtkammerater, der kom til morgenkaffe. Mandlige jagtkammerater altså, og der sad jeg så enlig kvinde og lyttede til jagthistorier. Slet ikke så dårligt og ganske lærerigt, for nogle år i selskab med bygge- og entreprenørbranchen har lært mig én ting: Som kvinde kan man sagtens stille alle mulige slags spørgsmål, også de dumme, for ingen forventer andet fra en lys hestehale.
Tiden nærmede sig for at tilmelde sig jagttegnskurset, og jeg var i hvert fald ikke blevet skræmt væk af forårsoplevelserne, så jeg betalte kursusgebyret og ventede i spænding på at komme i gang med det, jeg fra begyndelsen af var spået fiasko i.
Når jeg har fortalt kolleger, venner og familie om mit mandagsstævnemøde med geværer, patroner og billeder af vildt, så har reaktionen ofte været: - Tror du godt, at du kan få dig selv til at skyde et dådyr, når den står der med sine store øjne og kigger?
Og ja, det er jeg sikker på, at jeg kan. Når bare jeg føler mig helt sikker på, at jeg laver et rent skud, så dyret bliver dræbt med det samme og ikke lider. For mig er det en helt naturlig ting, som vi har gjort siden jæger-samler-tiden for tusindvis af år siden. Jeg kommer aldrig til at dræbe bare for at dræbe, men at dræbe et dyr for at spise det, det finder jeg større tilfredsstillelse ved end at gå i supermarkedets køledisk for at finde en hakket omgang gris, som er blevet til under unaturlige forhold.
Jeg har oplevet en del mænd, der nikker anerkendende, når de hører om jagttegnsplanerne, og lige så mange kvinder, der med skeptisk mine har rystet uforstående på hovedet. For kunne jeg da ikke bare gå til zumba, ligesom de andre gør? Så selvom flere og flere kvinder bliver jægere, så er vi bestemt ikke i overtal endnu. Men der kommer sikkert flere, og om nogle år kan vi måske lave vores egne jagtforeninger, egne grupperinger, hvor der er andre værdier end i mandsdominerede jagtforeninger.
Hvorfor skulle der ikke blive flere kvindelige jægere, ligesom der i de seneste år har været overfyldte aftenskolehold med madlavning for mænd, og hvad det nu alt sammen hedder? Mange kvinder bevæger sig rundt i en hverdag med stigende krav om at tage ansvar på arbejdspladsen, og når de kommer hjem, er der stadig krav om at tage ansvar for indkøbssedlen og børnenes lektielæsning. Så mon ikke også vi har brug for at koble af, komme væk fra mand og børn og vasketøj, og komme ud, hvor der kun er én ting, der tæller: At komme på skudhold af et prægtigt stykke vildt, trykke på aftrækkeren og ramme dyret med ét dødeligt skud.
Nu er jeg så kommet i gang med at studere hjorte, krager, ænder og meget andet vildt. Jeg har ikke tjek på dem alle sammen endnu, men i sidste ende skal jeg nok få lært at skyde min egen aftensmad – ligesom de andre nye og trendy jægere.
Turit Skovborg er 32 år, uddannet journalist og tilknyttet Jægerforbundets kommunikationsafdeling som freelanceskribent. Hun startede på jagttegnskursus i efteråret 2010, og regner med at gå til jagtprøve senere på foråret.
170.000 danskere har jagttegn. Siden 2008 er antallet af nye jægere steget med 45 procent

I vores jagtforeningen

 

OBS OBS OBS
Jagttegnsunderviser

Vi søger en
ny underviser
til foreningens
jagttegnselever
Læs mere

--------------------------------------------
Meld dig ind i vores jagtforening her

-----------------------------------------------

Hent og se vores program for 2019

----------------------------------------------

 

Kommende aktiviteter

Jagthornsblæsning
Tor Okt 24, 2019 @18:30 - 12:00AM
Jagthornsblæsning
Tor Okt 31, 2019 @18:30 - 01:00AM
Jagthornsblæsning
Tor Nov 07, 2019 @18:30 - 01:00AM
Jagthornsblæsning
Tor Nov 14, 2019 @18:30 - 01:00AM
Jagthornsblæsning
Tor Nov 21, 2019 @18:30 - 01:00AM