Stenlille jagtforening

Din lokale jagtforening

content12.png

Mig og min jagthund

Af Hanne Buhr, Danmarks Jægerforbund
Hanne
Hanne Buhr er 39 år og arbejder som dyrlæge. Hanne har fået interessen for jagthunde ind fra barnsben. I 2008 blev hendes storesøster Forbundsmester, og i 2009 var det Hannes tur til at løbe med sejren.

 
”Sig det med blomster” er et slogan, som især kvinder har let ved at forholde sig til. Blomster blev for mit vedkommende en del af Forbundsmesterskabet 2009 i Udvidet Apportering afholdt af Danmarks Jægerforbund. Prøven går ud på at teste hundenes evne og vilje til at finde og hente bytte.
Som jægere går vi meget op i denne disciplin, fordi det er afgørende, at hunden hurtigt og effektivt apporterer fugle og pattedyr på jagten.
Selv om det var første gang, jeg havde kvalificeret mig til Forbundsmesterskaberne, løb jeg med guldet, æren og blomsterne. På selve dagen kørte jeg hjemmefra med det mål, at bare vi gav den ”en skalle”, min jagthund Ghana og jeg, så kunne vi ikke gøre mere.
Ved ankomst til stedet kunne jeg fornemme den spændte og forventningsfulde atmosfære.
Danmarks 28 bedste apporterende jagthunde var samlet hér, hvor slaget skulle stå. 26 mandlige hundeførere og to kvindelige. To dommere på hver af de tre poster skulle stå og kigge én over skulderen, og de ville med garanti se alt, hvad vi hver især lavede.
Nervøs? Ja, for søren. Men heldigvis havde jeg en fuldstændig upåvirket ruhåret jagthund liggende i bilen
Første disciplin, som var vandarbejdet, klarede Ghana godt. Hun kunne dirigeres, var fløjtelydig og ville så gerne arbejde! Ræv og kanin var anden disciplin, og da Ghana før har ”snydt” med ræven, var nerverne en smule uden på tøjet. Hun var dog en mønsterhund og hentede såvel kanin som ræv hurtigt og sikkert, hvilket resulterede i en dåse kattemad, som hun er helt tosset med!

Hanne_Buhr
Vores sidste post bestod i landapportering af fire emner.
Jeg var fuldstændig klar over, at for at få topkarakter skulle emnerne hentes i fire stort set rette linjer. Dvs. lige ud til emnet og lige hjem til mig. Ingen svinkeærinder, ingen unødig snusen rundt, ikke noget med at vende duerne i munden.
Hér må jeg sige, at Ghana havde ”hørt efter i timerne” – hun gjorde et 100 procent sikkert stykke arbejde, hvor vinden blev udnyttet optimalt og mine anvisninger blev fulgt til punkt og prikke.
Fire hunde havde bestået med højeste pointtal, men vi blev kåret som nr. ét. Samarbejdsvilje, arbejdsglæde og naturligvis held gav os sejren; pokalen, sponsorgaverne, tårerne i øjenkrogen - og blomsterne! Bag sejren ligger hård træning for min hund og mig – og rigtig mange timers intensivt samvær.

Hanne_Buhr_2

Jeg har tre ruhårede hønsehunde, hvoraf jeg lige for tiden kun går til prøver med én. Hun hedder Havreballegaard Ghana, er fire år og er en alsidig jagthund.
Jeg har været til mange prøver og udstillinger – og så bliver hun i jagtsæsonen brugt til at finde og hente skudt vildt. Det skal nemlig gøres på en ordentlig og forsvarlig måde, og i arbejdet med at vise ansvarlighed i jagten spiller jagthundene en uvurderlig rolle.
Tilbage til starten af det år, der nu er ved at være gået. Jeg havde tidligt på året sat mig som mål, at hun skulle bestå den udvidede apporteringsprøve og at hun skulle vinde udtagelseskonkurrencen i min region.
Prøven går meget kort ud på at apportere fire emner på vand, fire emner på land samt to stykker hårvildt (ræv og kanin eller to kaniner). Emnerne er udlagt på 50 meters afstand, og er dels markerede, dels skjulte for hunden.
Alle apporterende hunde kan deltage, både dem med og uden stamtavle. Derfor ”kæmper” retrievere, spaniels, stående hunde, etc. mod hinanden, hvilket absolut ikke gør det nemmere at opnå en god placering.

Ghana har altid været god til at apportere, men kan til tider dog være noget selvstændig og knap så lydhør for mine fløjt og fagter. Af samme grund var jeg klar over, at hvis jeg skulle gøre mig forhåbninger om enten at vinde den regionale udtagelsesprøve, eller i det mindste være blandt de første tre placerede, som var sikre på at gå videre til Forbundsmesterskabet senere på året, ja, så skulle vores samarbejde være i orden – og lidt til.
Hanne_Buhr_3a
Et par gange om ugen trænede Ghana og jeg målrettet. Nogle gange gik det rigtig godt, andre gange knap så godt. Og sådan er det med hundearbejde. Det går op, det går ned, men så længe formkurven synes at være stigende, bør man være tilfreds. Og jeg kunne mærke, at hun blev bedre og bedre som tiden gik.
Jeg synes, at det som hundefører kan være noget af en udfordring at tilrettelægge træningen for hunden således, at det vedbliver at være spændende og afvekslende at træne. Har hunden lært, at apportemnerne ligger sådan og sådan hver gang, ja, så kan koncentrationen svigte og konflikterne med hunden opstår.
Derfor er det meget afgørende at udfordre – dog uden at gå for langt, så hunden oplever nederlag.
Arbejdet med hunden er for mig lønnen i sig selv. Dét at man kan få tingene til at lykkes og har en sikker apportør, er dejligt.

På jagterne i efteråret er det en god følelse at have hunden med og vide at den er ”klædt på” til at udføre et stykke arbejde. At man sammen med hunden kan finde eksempelvis anskudte fugle og pattedyr, giver mening og viser at hunden har sin berettigelse på enhver jagt.

 

I vores jagtforeningen

 

OBS OBS OBS
Jagttegnsunderviser

Vi søger en
ny underviser
til foreningens
jagttegnselever
Læs mere

--------------------------------------------
Meld dig ind i vores jagtforening her

-----------------------------------------------

Hent og se vores program for 2019

----------------------------------------------

 

Kommende aktiviteter

Generalforsamling
Tor Sep 26, 2019 @18:00 -
Jagthornsblæsning
Tor Okt 03, 2019 @18:30 - 12:00AM
Jagthornsblæsning
Tor Okt 10, 2019 @18:30 - 12:00AM
Jagthornsblæsning
Tor Okt 17, 2019 @18:30 - 12:00AM